Hvem er vi

Billund Politihundeforening.

En forening også for civile hundeførere.

Hvem er vi ?

 

Billund Politihundeforening er en lokalafdeling under Dansk Politihundeforening, område 3, hvor vi træner og konkurrerer i et af de bedste sportshundeprogrammer.

 

Foreningen blev stiftet den 19. Maj 1967 under navnet Ribe amt Politihundeforening. Foreningen fik nyt navn ved generalforsamlingen i marts 2018 til Billund Politihundeforening (Billund PH).

 

Billund PH er en forening, hvor civile brugshundeejere og tjenestehundeførere mødes for at træne, konkurrere og udveksle erfaringer omkring brugshundearbejdet.

Men vi har også plads til motionister, der ikke ønsker at deltage i konkurrencer med sin hund. Man kan deltage i det øvrige foreningsliv og derved holde sin hund mentalt sund med træningsopgaver efter foreningens program, hvor f.eks. næsearbejde prioriteres højt

 

Det er vores helt klare mening, at en trænet hund, næsten altid er en hund i harmoni med sig selv, da den får afløb for sin energi og instinkter på træningspladsen og ikke i hjemmet.

 

Billund PH adskiller sig fra andre brugshundeklubber, ved at træne hunden til at udføre et selvstændigt arbejde, hvor hunden skal tænke selv, hvor vi prioriterer vores hunde højt. De skal have det godt, og al indlæring sker med positiv træning.

Træningen foregår med vægt på hundens naturlige drifter i lydighed, spor, gerningssted, rundering og angrebsarbejde.

 

Selv om foreningen endnu ikke råder over et klubhus, lægger vi meget vægt på et godt socialt samvær medlemmerne imellem, hvor alle prøver at hjælpe hinanden, med det der er vigtigst af alt, træningen af hundene.

 

Har politihundeprogrammet fanget din interesse, så kig ud eller kontakt et bestyrelsesmedlem.

 

                                                                                     Formanden.